|
| 14. februar 2007 | Tale om lufthavnskontrol
Tale på ét minut holdt af Søren Søndergaard mandag den 12. februar 2007 i EU-parlamentet i Strasbourg som begrundelse for mundtlig forespørgsel til EU-kommissionen om de indførte restriktioner for væsker, som passagerer må medbringe i fly:
Hr. formand!
I de sidste måneder har alle flypassagerer i EU måtte lægge deres tandpasta og hårshampoo i en plastikpose før de gik gennem sikkerhedskontrollen. Det er besværligt og det har givet endnu længere ventetider i lufthavnene.
Man må spørge: Er der noget tænkende menneske, som tror, at denne procedure forhindrer så meget som en eneste terroraktion?
Hvis dette bureaukrati overhovedet har nogen effekt, så er det ene og alene at flytte målene for terroraktioner til andre steder med mange mennesker, f.eks. busser og metroer.
I stedet burde kræfterne bruges på at forhindre terrorisme ved at fjerne årsagerne til det had og den bitterhed, som terrorisme skabes af.
Hvordan er det gået så galt? Fordi Kommissionen har hastegennemført disse foranstaltninger på grundlag af hemmelige notater. Hemmelige notater, som borgerne ikke kender til og som borgernes valgte repræsentanter ikke har nogen mulighed for at kontrollere kvaliteten af.
Jeg skal derfor på det kraftigste opfordre Kommissionen til at droppe hemmelighedskrammeriet og genoverveje disse foranstaltninger.
| | 5. juni 2005 | Når alle andre argumenter er slut, så bliver militæret sat ind
Når alle andre argumenter er slut, så bliver militæret sat ind – og det fremgår tydeligt af traktaten.
Den tidligere franske præsident François Mitterands kone kørte en kraftig kampagne for Nej-siden. Det var der mange, som undrede sig over, fordi under den interne afstemning i Socialistpartiet havde hun faktisk opfordret til at stemme Ja. Nogle journalister var meget interesserede i hvordan det kunne gå til at hun, da det kom til afstemningen i Frankrig så går ud og fører en markant kampagne for at stemme nej. Og hun svarede: ”Det er sådan set meget enkelt. Da jeg opfordrede til at stemme Ja i Socialistpartiet, havde jeg bare fået at vide, hvad andre havde fortalt mig om traktaten. Nu har jeg læst den – og nu kunne jeg ikke drømme om at stemme for den!”
Det er et godt argument. Det bedste man kunne gøre, hvis man skulle lide lidt af svaghed over for Unionen eller bare over for forfatningen, det er sådan set at læse den, fordi så tror jeg, man bliver overbevist om at dét skal vi i hvert fald ikke have! Og det gælder også dét afsnit, som handler om militæret. Det er rigtigt, at meget af det møj, som står i traktaten, faktisk allerede eksisterer. Nice-traktaten fik vi ikke lov til at stemme om, for de sagde at der ikke stod noget vigtigt. Hver gang vi er ude til debatter, når ellers tilhængere mødte op, får vi at vide at dét, vi kritiserer traktaten for, det står allerede i Nice-traktaten. Det får vi altås mulighed for at stemme om nu – det fik vi ikke før! Men som nævnt så de har ret i at en del af det møj, der står i traktaten, faktisk blev indført på udemokratisk vis med Nice-traktaten. Men det gælder ikke på militær-området!
Her er en klar forskel – en helt afgørende forskel – mellem dét, som stod og står i Nice-traktaten og dét, som står i den nye forfatningstraktat. I Nice-traktaten står der nemlig at det forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde KAN føre til en fælles EU-hær. KAN føre! Dermed er der jo lagt op til en diskussion: Det KAN føre – men det kan også IKKE føre til en EU-hær! Det afhænger af den diskussion, som kommer. Hvis vi ser, hvad der ligger i udkastet til en traktat, så står der : ”Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter en gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne VIL føre til et fælles forsvar, når det europæiske råd med enstemminghed træffer afgørelser herom.” Den VIL føre til…
Der er altså ikke længere en diskussion om vi skal have en fælles EU-hær. Det er kun et spørgsmål om HVORNÅR vi skal have den. Det afventer at man konkret vedtager det, men retningen,den er udstukket! Det vil sige at vi nu har en forfatningsmæssig vedtagelse om at det sådan set er forfatningsstridigt, hvis man går imod EU-hæren. Forestil jer at man havde haft det dengang SF blev dannet under parolen: ”Afrust vort land” – det ville så have været forfatningsstridigt og der havde formodentligt været et Forfatningspoliti, som skulle kigge på de personer, der havde den slags forfatningsmæssige forkerte tanker. Det er en helt afgørende ændring at vi nu siger a der SKAL være en EU-hær, for det betyder at ved enhver diskussion fremover, vil vi få at vide at: ”Vi har jo vedtaget at vi skal have en hær. I har jo selv været med til at godkende det!” – hvis vi altså stemmer ja. Og det er selvfølelig en grund mere til at stemme nej.
EU-forfatningen godkender – hvis vi vedtager den – også at vi kan lave militære operationer overalt i verden, altså hvor unionens interesser er truede uden noget FN-mandat. Når man siger det til tilhængerne, svarer de: ”Jamen, der står noget om FN”. Det er fuldstændigt rigtigt. Der står: ”Unionen kan anvende militære midler i forbindelser med opgaver uden for Unionens område, mhp fredsbevarelse, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed, i overensstemmelse med principperne i FN´s pagt”. Man skal lige lægge mærke til, hvad det er, der står. Der står: ”I OVERENSSTEMMELSE MED PRNICIPPERNE…” Hvorfor står der ikke: ”EFTER FN-MANDAT”? Det var jo det hele diskussionen omkring Irak-krigen , hvor folk sagde: ”Skal der føres en krig i FNs navn, så kræver det et mandat fra FNs Sikkerhedsråd!” Og hvad var det amerikanerne sagde? ”Jamen, vi handler i overensstemmelse med principperne i FNs pagt!” Det er lige præcis dén formulering, som amerikanerne brugte til at gennemføre Irak-krigen, som nu bliver skrevet ind i Unionens grunddokument. ”Vi skal bare være i overensstemmelse med principperne” – og det kan enhver jo fortolke. VI ved jo udmærket at Anders Fogh også mener at man har handlet i overensstemmelse med principperne i FNs resolutioner – man har bare ikke fået et FN-mandat! Med en sådan formulering lægges der altså op til at EU-hæren fremover kan blive sendt ud overalt i verden. Det eneste, som kræves, er at politikerne kan finde ud af at sige, at det sker i overensstemmelse med principperne i FNs pagt.
Så kan man selvfølgelig spørge: ” Hvad går det egentlig ud på?” Det er vigtigt at holde sig for øje, at det handler om at forsvare EU's interesser overalt. Der er simpelthen en formulering, der handler om at når Unionens interesser er truede, kan man bruge forskellige midler og ét af dem et militære. Men hvem er Unionen? Der Unionens medlemslande. Der er altås også lagt op til et øget solidaritetsprincip, som bevirker at hvis f.eks.Frankrig føler sine interesser truet i afrikanske lande, hvor franskmændene regerede før, kan man så appellere om at EU-styrken bliver anvendt.
Men ikke nok med det! Der ligger sågar også en forpligtigelse til at forbedre den militære kapacitet. I artikel 41, stk. 3, står der : ”Medlemsstaterne forpligtiger sig gradvist til at forbedre deres militære kapacitet”. Der står ingen steder at man forpligtiger sig til gradvist at forbedre arbejdsløshedsunderstøttelsen, eller u-landsbistanden – men der står at man forpligtiger sig til at forbedre den militære kapacitet!
Og hvorfor gør der det? Selvfølgelig fordi det skal bruges! Lad os lige et øjeblik forestille os at hende Mary får en datter som den førstfødte. (Det tror jeg ikke at hun gør – Wir haben methoden, som man siger sydpå, ikke? Den sag ER klaret og hun får selvfølgelig en dreng!) Men HVIS nu hun ved et uheld skulle gå hen og få en pige, vil der ske dét, at nogle vil gøre som Fogh også har sagt i dag i radioen : ”Kan vi her i det nye årtusinde blive ved at have en grundlov, som siger at mænd er mere værd en kvinder?”
Her vil de fleste nok sige at det kan vi ikke, og man vil så lave en grundlovsændring, hvor man vil sige tat en pige godt kan arve tronen, selv om der kommer en dreng bag efter.
Men prøv så lige at forestille jer at de samtidigt med denne ændring også laver en lille tilføjelse til den danske grundlov, hvor der står: ”Den til enhver tid siddende regering forpligtiger sig til gradvist at forbedre Danmarks militære kapacitet.” Hvad ville I stemme til dén grundlov? Jeg ville stemme nej, for det er jo lige præcist at gå ind på forhånd at fastlægge hvad resultatet af den politiske kamp, der foregår, skal være! Vi skal da have lov til at føre en politisk kamp i Danmark, hvor der skal være partier, som står frem og siger: ” V synes ikke den militære kapacitet skal forbedres. Vi synes tværtimod at vi skal tage penge fra militæret og bruge på sociale forbedringer, på social oprustning og til de fattige lande. Sørge for der bliver minndre spænding i verden. Det synes vi, pengene skal bruges til!” Dén mulighed skal da være der, uden at man skal henvise til grundloven eller,m som i dette tilfælde, til forfatningen og sige: ” Jamen, den danske befolkning har skam sagt ja til at vi gradvis skal forbedre den militære kapacitet!”
På det område, som omhandler militæret, er dét her absolut ikke værd at støtte. Det går i en helt gal retning, og der er kun et rigtigt svar og det hedder: NEJ.
Der er nogen, som spørger om det ikke er nødvendigt at få noget militær, så vi kan blive et alternativ til USA? Hvis man nu kunne forestille sig at man fik en EU-hær, var det så ikke lidt bedre? Jeg tror det bygger på en total misforståelse at det skulle være derfor, EU skal have en hær, og eg vil gerne citere et par linier fra det officielle dokument, som hedder ”Småtryk. Fakta om EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.” hvor forordet er underskrevet af Elisabeth Arnold , formand for Folketingets europaudvalg. Det er en meget officiel tekst, udgivet af Folketinget, og der står: ” Etablering af Forsvarsagenturet kan ogsså ses som et forsøg fra europæisk side på at hindre at europa sakker yderligere bagud i forhold til de senesre års højteknologiske revolution i den amerikanske forsvarsindustri.” Så er der nogen, som tænker: ”Nu kommer det! Vi skal være et alternativ til USA!” Men hvad er det så, der står? ”Den markante forskel mellem EU-landenes og USA's forsvarsbudgetter har ført til en asymmetrisk udvikling, der i praksis vanskeliggør operationelt SAMARBEJDE mellem USA og dets europæiske allierede. Det blev senest udstillet i Irak-krigen 2003, der demonstrerede et betydeligt gab mellem USA og dets nærmeste allierede Storbrittaniens teknologiske niveau,. Sidstnævnte råder ellers over noget af det mest avancerede våbenteknologi i Europa.”
Pointen er klar. Vi skal have noget oprustning i EU, så vi bedre kan SAMARBEJDE med USA om militære operationer rundt omkring i verden. Det handler IKKE om at være et alternativ til USA – bare læs det officielle ”Småtryk”.
Der er ingen grund til at gøre USA endnu stærkere ved også at give dem råderet over et EU-militær. Der er gundlag for at sige NEJ – og et vigtigt redskab er at sørge for at Traktatforslaget bliver uddelt til alle husstande. Det er jo blevet afvist af den tidligere skatteminister Fogh, som havde regnet ud at det ville koste 150 millioner dkr. Da vi bad om at få forklaret hvordan de var nået frem til dét tal, og så sagde at når nu skulle regne efter, så var det kun 35 millioner. Det er en forskel på 115 millioner! Og så er det oven i købet kommet frem at det kan gøre endnu billigere. Vi skal fastholde kravet om at traktaten kommer ud til alle, så folk kan se, hvorfor de skal stemme nej – hvis vi får afstemningen!
|
|
|
