|
Arbejde i Danmark skal foregå på danske løn- og arbejsvilkår 15. februar 2007
Østaftalen har ikke sikret tilstrækkeligt mod misbrug af østarbejdere, og servicedirektivet gør det kun vanskeligere, udtaler Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU
Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov har i dag foreslået, at afskaffe den såkaldte østaftale og i stedet styrke myndighedernes kontrol med arbejdsmarkedet og fagbevægelsens adgang til relevante, centrale oplysninger.
- Der er behov for, at arbejde i Danmark foregår på danske løn- og arbejdsvilkår. Østaftalen har ikke sikret arbejdsmarkedet godt nok mod, at østeuropæisk arbejdskraft misbruges, underbetales og udsættes for horrible forhold på danske arbejdspladser – hvilket understreges af utallige sager som Nyboder-skandalen blot er det seneste eksempel på. Det har vi advaret mod lige siden den blev indført. Aftalen er en utilstrækkelig og midlertidig overgangsordning, og myndighedernes indsats for overholdelse af den lader meget tilbage at ønske. Vi er villige til at diskutere en anden, bedre og mere permanent ordning, udtaler Søren Søndergaard, som er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
- Vi byder princippielt diskussionen velkommen, så snart arbejdsmarkedets parter er klar til en seriøs og grundig diskussion om den bedst mulige løsning af problemerne. Sagen er for alvorlig til unødigt hastværk og uigennemtænkte hovsa-løsninger. Men det at finde en løsning vanskeliggøres af EUs servicedirektiv, som begrænser både statens og fagforeningernes kontrolmuligheder. Og EUs indre marked udgør en permanent trussel mod danske løn- og arbejsvilkår.
Indenfor fagbevægelsen bydes debatten velkommen:
- Byggefagenes Samvirke er positive overfor en afskaffelse af østaftalen i byggebranchen, hvis vi til gengæld får nogle redskaber, som giver samfundet og fagbevægelsen redskaber, der gør os i stand til at beskytte udenlandske arbejdere mod underbetaling, siger Bo Rosschou, som er formand for Byggefagenes Samvirkes organisationsudvalg.
- Vi ønsker indsigt i udenlandske virksomheder via SKAT. Vi ønsker skiltning ved byggepladserne, så det er muligt at se, hvilke firmaer der er tilstede. Vi ønsker en ordning med ID-kort til alle der opholder sig på en byggeplads – også af hensyn til folks sikkerhed og arbejdsmiljø. Og vi ønsker en skærpet strafferamme ved overtrædelser, lyder fire hurtige krav fra Byggefagenes Samvirke.
Oversigt over øvrige pressemeddelelser Berlin-erklæring med kurs mod EU-grundlov 26. marts 2007 Det er helt logisk, at Merkel brugte dagen til at annoncere fælles EU-hær, siger MEP Søren Søndergaard.
Klimakatastrofen truer, men EU skyder under målet! 9. marts 2007 - EU-parlamentsmedlem Søren Søndergaard opfordrer Danmark til at gå foran.
Retssikkerheden skal ikke terroriseres! 1. marts 2007 Opfordring til Folketingets Europaudvalg om at forsvare retssikkerheden på udvalgets møde fredag morgen, hvor efterlevelsen af EF-domstolens afgørelse om en iransk modstandsorganisation er på dagsordenen
EUs tvivlsomme bagageregler er dikteret udenom folkevalgte organer 14. februar 2007 Spørgsmål til justitsminister Lene Espersen og Kommissionen
Frygter Fogh folkets nej til EU-grundloven? 23. januar 2007 Folkebevægelsen mod EU kræver, at projektet kommer til folkeafstemning, udtaler Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU
Afstandstagen til EU-kommissionens energiplan 11. januar 2007 Folkebevægelsen mod EU tager afstand fra EU-kommissionens udspil til energiplan
EU-dom viser hvor useriøs terrorliste er 12. december 2006 Hvor pinligt, EU, om EU-dom der stiller spørgsmålstegn ved EUs såkaldte terrorliste
Stop EUs absurde indblanding i fodbold 22. september 2006 Hvis EU skal bestemme løn og holdsammensætning, hvad bliver så det næste? Hold fingrene fra sporten og overlad det til idrætsorganisationerne
EU angriber frivilligt arbejde i Danmark 16. august 2006 Regeringen bør kræve, at Ministerrådet stopper EU i at ødelægge finansieringen af frivilligt og velgørende arbejde
|
|
|